Nu siger jeg det bare: Kontraster, sort og nattens mørke “drager” mig p.t., og i stedet for at benægte og smøre mig ind i lyserøde regnbuer, vil jeg tillade mig at lure lidt på, hvad den sorte magnet består af. Og her kommer min forsvarstale: Man kan godt anerkende sorts eksistens uden at “gå i sort”. Man kan godt være fascineret af de store kontraster uden at slå lejr i en af enderne på skalaen. De seneste år har jeg …