Ja, tidligere troede jeg som de fleste andre fra middelklassen at man blev rig enten ved at være heldig og vinde i lotto eller ved at arbejde hårdt og tjene nogle penge. I dag ved jeg heldigvis bedre, fordi…
“Når jeg FØLER mig rig, så ER JEG rig.”
Efter at have mødt Christine Eilvig er mit verdensbillede næsten blevet vendt på hovedet! Hun har lært mig at stort set alt i vores liv starter med en følelse indeni os selv. Også rigdom. Og nu føler jeg mig rigtig meget rig. For i dag er mit fokus på alt det jeg har, alt det, der er godt og alt det, der nærer mig. Jeg er taknemmelig hver dag. Taknemmelig for mine 3 dejlige børn, og en mand, som jeg elsker og som elsker mig. Taknemmelig for et dejligt hus med en dejlig hund, dejlige familie og svigerfamilie, venner, naboer og kunder. Taknemmelig for den rene landluft, for fuglesang og morgendug i græsset. Taknemmelig for de smil jeg gi’r og får når jeg går til købmand. Taknemmelig for den følelse jeg mærker, når jeg fordyber og fortaber mig i en sirlig stregtegning eller når jeg sidder i sofaen og spiser lakridsis lige af bøtten med mine børn!
Jovist jeg kan godt blive lidt utålmodig efter at få lidt mere klingende mønt i kassen, så jeg kan realisere lidt mere sjov og ballade til mig og familien. Men jeg har erkendt at når jeg prøver at forcére cash-flowet og arbejde hårdt, længe og uden at have det godt med det, så daler min livsglæde og “vibration” og min følelse af rigdom. Så holder jeg op med at inspirere mig selv og andre, og så ender jeg i sidste ende med at leve et fattigt liv. Mit cash-flow er meget lig et stædigt æsel, der ikke uden videre lader sig skubbe rundt med!
Ved at ændre mit fokus, har jeg i dag et dejligt rigt liv fyldt med det, der glæder og nærer mig. Jeg anerkender og dyrker det, der glæder og nærer mig og min familie. Jeg ved at penge er ikke målet, men midlet. Og teorien går på, at nu, hvor jeg har hævet min følelse af at være rig, min livsglæde og min “vibration”, så tiltrækker jeg mere af samme skuffe, ét skridt af gangen i den naturlige rækkefølge det måtte komme.
Be First to Comment