DET FØLES JO HEEELT NATURLIGT!!!
… har du nogensinde krammet et træ?
Nej?
Men du har helt sikkert hørt om det ..!
Jeg undersøger i praksis en masse forskelligt. Fornyligt fik jeg således også praksiserfaring med at kramme et træ. Sådan en knap 5 minutters tid i Rugtved Skov samtidigt med at en lillebitte rød Bluetooth højttaler fyldte skoven med melankolsk selv-opløsende musik.
Jeg skulle jo dø som sort tulipan
Og springe ud fra en femtesals altan
Jeg kunne have spillet hvilken rolle det skulle være
Tag dit smukke liv eller lad være.
Ikke alle i gruppen krammede træer. Nogen kikkede bare.
Det kræver faktisk mod at udvælge et træ og så åbne armene til et kram. Med et træ. At stå og bringe fokus og sanseligheden hen på berøringen med … et træ … mens andre kikker. Det føltes uvant, nytteløst, mærkeligt, grænseoverskridende, grænseudvidende og til sidst grænseopløsende.
Og det er nok mest af alt den følelse og praksiserfaring, jeg får med mig hver gang jeg inviterer eller lader mig invitere til alternative kontaktpraksiser: At vi kan gøre underlige ting og give slip på det vante “selv” UDEN at vi dør af det, selv når andre kikker eller er til stede.
Så.
Jeg har mange flere alternative kontakt-/naturerfaringer (og kunstværker), som skal have afprøves, udføres og udleves – stay tuned for more – uanset om du er aktivt deltagende eller beskuer ..!