Der var en gang, hvor jeg ikke kunne li’ Lars Lilholt – det indrømmer jeg blankt. Og jeg tror det var en kombination af at han ikke var sådan teenage-idol-pæn, og at mine forældre kunne li’ ham (teenage-oprør i ved) … Men i dag er jeg blevet mere mig selv, og jeg behøver ikke definere mig ud fra hverken forældre eller andre, så nu har piben fået en anden lyd. Jeg kan rigtig godt li’ både melodierne, teksterne og hele den stemning og lyd, der er i sangene. Især er der én sang, der har indprentet sig i mit sind og min bevidsthed: “Flyv endelig højere end vingerne bær'”.
Den kom til mig på et tidspunkt, hvor jeg bare havde brug for at høre, at alt er muligt og at mit liv er mere end det forhadte hamsterhjul. Jeg vitterligt græd den første gang jeg hørte den, for den ramte mig lige der, hvor længsel og frygt mødes.
Lilholt synger f.eks. “Flyv op i mod himlen, når det bider i kinden er du kommet nær”
I mit hoved oversættes det til “Gå efter lykken og drømmen – og vid at modstand, kritik og rysten på hovedet er ikke ensbetydende med at det ikke kan lykkes. Fortsæt, giv ikke op – nyd rejsen og nyd udsigten!”
Så ikke nok med, at jeg selv har fået modet til at flyve lidt højere, og vove mig ud i ting, der ligger udenfor min normale komfortzone… jeg er også begyndt at opfordre andre til at leve livet lidt mere ud fra hvad de gerne vil end hvad de tror de kan. For det er netop der magien sker og vi går fra at overleve til at leve.
Så dagens spørgsmål til reflektion er:
Hvornår har du sidst fløjet lidt højere end du umiddelbart troede muligt, og vovet dig derud, hvor du ikke kendte resultatet på forhånd?
(… og hvad har du at miste kontra hvad har du at vinde)
Helt enig. Ja, vi holder tit fast i gamle ideer og programmeringer, når nye og bedre er til stede. Dette er jo egentlig at modsætte sig udvikling og udvidelse af ens bevidsthed.
Men det kan kræve mod at være bevidst om at vi kan ændre og påvirke vores gamle mønstre.
Søren
Ja Søren, vaner og angst for det ukendte og uudforskede har holdt mange tilbage i tidernes løb. Ofte har jeg stået og betragtet og beundret de, der har gjort det jeg drømte om, men ikke turde. Med en blanding af æresfrygt og misundelse.
I dag trøster jeg mig med ordene “If you spot it, you’ve got it” – Så nu handler det heller ikke mere om, hvorvidt det er muligt, men mere om at fokusere på hvad jeg i virkeligheden vil og så “gå vejen” efter det. Og det kan jo være en kæmpe udfordring i sig selv!