En iagttagelse jeg gjorde mig den anden dag var, at jeg helt intuitivt flyttede mig, så lysindfaldet og de små uregelmæssigheder i en ellers ret linje matchede op i et perfect fit.
Lige nu “passer jeg” en kunstudstilling, hvor jeg den næste halvanden måneds tid har mulighed for at gå på opdagelse i værkerne alene og sammen med gæsterne. Denne detalje fra et af Hjördis Haacks allerseneste malerier (malingen var knap tør i sidste uge, da vi hængte det op!) fangede mig i en stille alene stund. Faktisk var jeg gået hen for at sanse præcis dette og to andre malerier i samme serie. En gæst havde nemlig kort forinden fortalt hvordan netop disse tre malerier var de værste på hele udstillingen. Irriterende og frustrerende. Noget være bras faktisk, pga. meget store hvide bare firkanter af lærred i de ellers behageligt afdæmpede og rolige malerier med titlen “Skumringstime i ateljén”. Han brød sig meget bedre om de store grønne malerier med himmelspejlinger og ingen kantede og forstyrrende elementer.
Evne, mod og vilje til at flytte eller tilpasse sig
Bloggen her hedder “Lev i lykke”, og netop lykke- og velvære-følelsen optager mig til stadighed. Både den fysiske og den mentale. Tænk sig hvor ofte vi mennesker på den ene side enten afskærer os fra noget/nogen pga ubehag eller på den anden side affinder os med ubehaget, fordi “sådan har det da altid været”, fordi “det kan nok ikke være anderledes” eller fordi vi hellere vil udholde end udfordre status quo og dermed risikere at undvære/miste “godt nok” ud fra devisen “man ved hvad man har, men ikke hvad man får”: De dyre sko, der klemmer. Strikketrøjen fra tante Viola, der kradser. Den smukke kæreste, med den grimme personlighed. Prestige-jobbet, der æder alt andet liv. Vennegruppen, du egentlig intet har til fælles med, men som du bare plejer at være en del af. Stolen man sidder dårligt på, men som er et arvestykke. At ligge i ske med en man kan li, men mærke tiltagende ondt i lænden/armen/nakken. En uendelighed af ubehag og irritationsmomenter, som mere eller mindre registreres, men som også negligeres og udholdes med større eller mindre held. Ofte fordi det synes mere umuligt (eller i bedste fald blot anstrengende) at ændre noget end det gør at “hyggebrokke” og ellers blot ignorere/dulme/udholde ubehaget så længe som muligt. Megen stress, ubehag og misbrug af alt fra mad og alkohol til shopping og hemmelig bagtalelse og utroskab er opstået som ventil på den konto, hvor små ubehag har vokset sig uoverskueligt store.
Uendeligt mange muligheder
Jo mere opmærksom jeg bliver på hvordan der sanses, jo mere bevidst bliver jeg om at enten justere i “det der er” eller at flytte mig. Jeg anerkender og ser, at sådan er det – og hvis jeg ikke bryder mig om det, ja så kikker jeg på hvordan den følelse er opstået. Indimellem ændrer følelsen sig blot ved at jeg “ser” den, og indimellem kræver det en lidt større indsats i form af at jeg justerer “noget” eller at jeg flytter jeg mig. Mere og mere spontant.
Når jeg bliver opmærksom på hvordan der sanses i mig, så kommer tingene ikke slet så nemt “bag på mig”, og jeg føler mig ikke fanget i ubehag og irritation. Det er meget interessant hvordan der dagen igennem opstår små og store muligheder for med ganske lille bevægelse at ændre sansningen i det der er. Og det er ligeså interessant og nærmest morsomt (tenderende til tragikomisk!), når jeg ser hvordan jeg via uopmærksomhed havner i situationer, som det kræver noget mere opmærksomhed at justere i.
Kunst, der både kan irritere og skabe “ahh”-følelsen
Irritation og frustration er fantastiske pejlemærker, og jo mere opmærksom jeg er, jo mere kan jeg med åbne øjne og nysgerrighed (fremfor ubehag) undersøge det, der kradser … i det omfang, jeg finder det interessant. Når det kommer til kunst, så ELSKER jeg de små irritationsmomenter, der inviterer os til at sanse, bevæge og balancere på kanten mellem behag og ubehag.
…
Går du med noget mere eller mindre udefineret, som du mærker irriterer eller fascinerer – og har du lyst til med det udgangspunkt at gå på opdagelse i spændingsfeltet mellem “perfect fit” og “noget værre mismatch”?
… Som noget nyt, tilbyder jeg samtale og/eller massage, hvor vi 1:1 undersøger emner og sansninger i en nysgerrig og legende ramme. Se mere om den praksis på bevaegelig.dk
.