Hvor er det i grunden ganske lidt, der skal til for at ændre og løfte … alt! Ofte er der intet i vejen med grundsubstansen/indholdet/produktet. Det er viljen, troen og evnen til at tweake, tilføje og flytte sig (det), der er altafgørende.
Arbejde
I mit arbejde som grafiker svinger jeg ofte tryllestaven over bunker af løse tekster, ideer og fotos. Samler det i en pæn og overskuelig pakke i form af brochurer, annoncer, flyers, plakater o.lign. og sender det således bearbejdet til tryk. De fleste af mine kunder er så store og “gamle i gårde” at de har fuld tillid til at det bliver godt, på trods af at det kan virke både uoverskueligt og rodet undervejs. Jeg plejer at kalde det jeg gør, at tilsætte min magiske ingrediens; mit “tryllestøv”. Et lille drys magi i form af tanker, fonte, farver, en lille fremhævning her, overskrift/omformulering/opdeling der og så et par gode fotograf- eller stock-fotos til at runde det hele af med. Og vupti er vi færdige med et resultat hverken de eller jeg havde set komme, før det var færdigt. Jeg ved efter mange års erfaring at sådan er det. Men stadig kan jeg tage jeg mig selv i at tvivle undervejs og først at få følelsen af “job well done” når jeg står med det færdigtrykte resultat i hånden. Og magi er det jo i virkeligheden ikke. Det er summen af alle ingredienserne samlet på en præsentabel måde. Et puslespil, hvor det handler om at sætte brikkerne rigtigt sammen.
Privatliv
I mit familieliv oplever jeg ofte det samme. Jeg kan tale mig helt ned i forhold til mit hjem, mine børn, min mand og mig selv. Jeg kan miste overblikket og visheden om at alt er som det skal være, når jeg i min egen lille verden går rundt og samler hundehår og legoklodser på gulvet, finder mistænkeligt grønne madrester inderst i køleskabet og for gud ved hvilken gang bestiller en gigantpizza med oksekød og dressing til aftensmad fordi Allan og jeg skubber huslige pligter som madlavning mellem os mens vi råber “du er den”! For dem jeg gerne vil sammenligne mig med ligner meget mere Bo Bedre versionen end vi gør. Men med ganske få justeringer, lidt tid og afstand hjemmefra, kan jeg se at grundsubstanserne i mit liv intet fejler. Jeg har det faktisk rigtig godt med de mennesker, de ting, de aktiviteter og den bolig jeg omgiver mig med. At uperfekthederne virker unødigt massive, når jeg kikker gennem de forkerte briller eller sætter dem i umage rammer.
Vi har lige været en uge på ferie i en lejet campinghytte på Sydfyn. Det var en god oplevelse. Skønt at blive revet ud af hverdagen med det ene formål at hygge og have det godt sammen, og i løbet af ugen blev vi faktisk rigtig gode til det. En anden ramme/et andet perspektiv og alt ser pludselig helt anderledes ud. På camping er man rigtig tæt på hinanden og alle de andre mennesker på pladsen. Arbejde og huslige pligter og alt det hjemmevante kommer lidt på afstand og ser pludselig ikke så slemme ud. Konklusionen er at jeg har de mest fantastiske børn og en dejlig mand. Og efter en uge med 5 mennesker på 25 m2 sætter jeg nu også meget mere pris på vores eget hjem. Så meget at jeg straks vi kom hjem pakkede ud, ryddede op og minsanten om jeg ikke endte med at bruge min lørdag aften på smilende at give køleskab (med indhold) en ordentlig omgang også. Og den seneste uge har vi faktisk formået at lave sund og lækker mad sammen, når vi da ikke lige har besøgt andre perfekte familier i perfekte hjem. Ren idyl!
Kunst og kreationer
Det begynder nu at dæmre, at den samme magi/logik findes inden for billedkunst og andre “kunster”. Da jeg lavede mine 7 døre og havde dem til at stå hel- og halvfærdige rundt omkring i det lidt mørke værksted (og det ikke føg med opmuntring i og omkring mig), jeg kunne ikke visualisere mig slutresultatet og jeg var på nippet til at opgive det hele og melde afbud i 11. time. Men de rigtige rammer kan i bogstaveligste forstand løfte indholdet til nye højder. Når jeg ser dem i naturen nu gør det en himmel til forskel for den følelse jeg har omkring dem. At jeg var med på pilgrimsturen og fik lov at se og høre hvordan de blev modtaget af andre gav også et gigantisk løft i tilliden til at jeg er på rette vej. Desuden har jeg taget skridtet videre og lavet en hjemmeside dertil (www.de7doere.dk), hvor jeg viser fotos og tanker omkring projektet, hvilket jeg også får god respons på.
Og med det i mente er jeg nu begyndt at sætte mine kul-tegninger i passepartout rammer. Next step er at mande mig op og finde mod og momentum til at vise dem offentligt, men jeg er der næsten kan jeg mærke!
PS. I går var det 22 år siden jeg mødte Allan, og med røde ører må jeg sige, at jeg faktisk havde glemt mærkedagen. Men det havde Allan ikke! Så nu har jeg den flotteste store buket røde roser (som matchede mine ører perfekt i går…)
Be First to Comment