Har lige set dokumentaren “Kandis forever” … og jeg var på grådens rand. Det kan sagtens være de følte sig lykkelige. Men i mig spejlede det en følelse af sovende (og lidende) mennesker, der har…
Tag: fokus
Det tror jeg. Men ikke dødssyge selvfølgelig. Jeg går ind for, at vi skal skærme, støtte og corona-/influenza-vaccinere de meget gamle og de på forskellig vis særligt sårbare, hvor og når det er muligt, hvis…
Stille tåge, der smelter fjordvand og himmel sammen, en spand med østers og et par af de mennesker med hvem jeg føler stor kærlighed i mig. Nytårsaften. Den fiktive grænse mellem de menneskeskabte begreber “sidste…
En iagttagelse jeg gjorde mig den anden dag var, at jeg helt intuitivt flyttede mig, så lysindfaldet og de små uregelmæssigheder i en ellers ret linje matchede op i et perfect fit. Lige nu “passer…
“Er du ikke vaccineret – vil du da gerne dø?!” … Det spørgsmål fik jeg i lørdags, og jeg blev faktisk helt mundlam og ja, nærmest grådkvalt, hvorefter jeg fremstammede noget “nej” og noget “undskyld”…
”Livslyst, glæde ved livet og det som det fører med sig. Det er så spændende og inspirerende at snakke med dig”. Endnu en gang har jeg boblet over med min energi og mine mange ord…
“Overload” og deraf følgende fare for nedsmeltning er en reel mulighed vi alle lever med. Kunsten er at opdage det OG få behovet for pause og opfyldning af egne ressourcer erkendt og formidlet forståeligt inden filmen knækker. Det er nemlig også et knæk til den personlige stolthed, at måtte sige nej og melde fra på nogle områder i nogle perioder. Manglende evne/mod til at sige fra …
Nu siger jeg det bare: Kontraster, sort og nattens mørke “drager” mig p.t., og i stedet for at benægte og smøre mig ind i lyserøde regnbuer, vil jeg tillade mig at lure lidt på, hvad den sorte magnet består af. Og her kommer min forsvarstale: Man kan godt anerkende sorts eksistens uden at “gå i sort”. Man kan godt være fascineret af de store kontraster uden at slå lejr i en af enderne på skalaen. De seneste år har jeg …
… Hold nu op så meget der er sket her på det sidste. Det er da HELT VILDT! Alle de mennesker jeg har mødt, alle de oplevelser, der har stået i kø. Jeg har det som om jeg kun lige hænger i med fingerspidserne på en klippe over et frådende flammehav. Der er SÅ mange muligheder, veje og ting jeg gerne vil. Hele tiden. Mine bægre flyder over og jeg ser …
Hvor er det i grunden ganske lidt, der skal til for at ændre og løfte … alt! Ofte er der intet i vejen med grundsubstansen/indholdet/produktet. Det er viljen, troen og evnen til at tweake, tilføje og flytte sig (det), der er altafgørende. Jeg svinger ofte tryllestaven over bunker af løse tekster, ideer og fotos. Jeg plejer at kalde det jeg gør, at tilsætte min magiske ingrediens; mit “tryllestøv”. Et lille drys magi i form af …