Press "Enter" to skip to content

For helvede og sgu da også

Isobel got her way...
Isobel got her way…

Vil i dag dele en af mine helte, Martin Thorborg, der ikke er bange for hverken at bande eller sætte tommelen ind lige der, hvor det gør ondt. Han er rigtig god til at motivere og sparke liv, håb og noget “fandme så” i de, der enten er blevet hægtet af / føler sig hægtet af, eller de der af den ene eller anden grund oplever at livet spænder ben og det faktisk er lidt synd, lidt snyd, lidt hårdt og lidt træls.

Jeg synes det er okay at kalde en spade for en spade og også italesætte den del af livet der smager mere af lort end lagkage, så man ikke føler sig fiasko og forkert når klaveret ikke lige spiller som man har visualiseret det fra dag 1 (eller 2 eller 3).

For ja, gu fanden vil det ofte føles 100 gange nemmere bare at opgive eller lægge sig ned, når lykke, løsninger, succes og penge ikke kommer på et sølvfad akkompagneret af blomsterduft og harpemusik. Og jeg har da taget uddannelser, kurser og mentoring i både det ene og det andet for at få lært hvordan man kommer smertefrit frem/igennem/i mål, men må konstatere at det går bare ikke altid som i teoribøgerne og innovations-coachenes show cases. Livet spiller ind og indimellem sidder man med sorteper og det kan man altså ikke altid meditere sig fra.

Og nej, jeg siger ikke at livet skal være hårdt eller at der ikke er potentiel mulighed for harpemusik etc. MEN det kan fandme føles ad helvede til hårdt indimellem og de der siger noget andet lever af at sælge drømme.

Og så må man gerne bande og svovle lidt mens man slæber sig hen over stepperne på blødende knæer.

Jeg har haft en mildest talt træls marts måned. En serie af mavepustere fra livet omkring mig, som ærlig talt har bragt mig i knæ relationsmæssigt, energimæssigt, overbliksmæssigt og økonomisk. På et tidspunkt havde jeg sådan set bare lyst til at melde mig ud af samfundet og sige “fuck det hele og alle sammen, nu stiller jeg mig ud til vejen med tomlen i vejret mod “destination øde ø” … og så kan I sende en brevdue, når alt er normalt igen”.
Nu er det værste heldigvis overstået og der er proppet twist og tape i alle større lækager, så next step er at tage dybe indåndinger og danne mig et overblik og langsomt men sikkert få lavet langtidsholdbare og fremtidssikrede løsninger, så der bliver tid til andet end brandslukning og lækagehåndtering.

 

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *