Kategori: Memento Mori

Krishnamurti inspirerer mig igen og igen og igen – hele tiden mindes jeg om, hvordan begreber og fast form opstår i mennesker, skabes og gøres til en form for sandhed, en tryg “ting” at være…

Se mere

Noget om at turde leve uperfekt og uplanlagt

10. marts 2022

Noget om at turde leve uperfekt og uplanlagt

Torsdags-tankespind uden mål og retning: Føler mig lige nu både uordentligt, uperfekt … og meget meget levende ❤️ Jeg inspireres kontinuerligt – og mærker det med – det og de jeg ser, samtaler med, relaterer…

Se mere

Har raske børn brug for at blive syge?

5. januar 2022

Har raske børn brug for at blive syge?

syg bamse med mundbind kikker ud ad vinduet

Det tror jeg. Men ikke dødssyge selvfølgelig. Jeg går ind for, at vi skal skærme, støtte og corona-/influenza-vaccinere de meget gamle og de på forskellig vis særligt sårbare, hvor og når det er muligt, hvis…

Se mere

Velkommen
Lykken er "en svær en" - I mange år har jeg prøvet at finde ud af hvad der gør dig og mig lykkelige, eller i det mindste bare godt tilpas.
- Jeg er kommet frem til, at det AT RELATERE - har essentiel betydning for menneskers velbefindende på godt og ondt. Vi hænger (om vi vil det eller ej) alle sammen sammen. Påvirker og påvirkes af alt og alle. Vi er et system, der ophører med at eksistere, hvis vi skilles ad i enkeltdele.
- Jeg er kommet frem til at FILOSOFI og KUNST - er naturlige udtryk, sprog, kommunikationsmidler til at leve, tolke på og være i verden. At komfortzonen og det forudsigelige kan synes som et godt og trygt sted at opholde sig, men at at det også er et sted, som hæmmer bevægelseskompetence, livslyst og -gnist, for de, der slår lejr der.
- Jeg er kommet frem til, at det at leve NYSGERRIG og OPMÆRKSOMT i "det, der er" uden at (be)dømme, fremmer og opøver bevægelseskompetence og evne til at (re)agere i det liv, der leves. At sige JA, når der sanses ja, og NEJ, når der sanses nej.

Mit ønske er ikke at missionere for én sandhed eller få dig til at tro, at jeg sidder inde med nøglen til dit lykkelige liv. Lykke kan ikke findes, gives, læres eller fås. En svært definerbar "størrelse". Men vi kan måske kalde det en iboende emotion, der anerkendes og erfares i de små glimt, hvor vi ikke søger det; hvor vi blot glemmer tiden, vejen, målet og historien om hvem, hvad og hvordan.
Jeg har valgt at lade gamle indlæg og artikler på denne side blive. Et indblik i mine skiftende observationer, tanker og praksis som Levende Menneske og Livskunstner i takt med, at jeg bevæger og bevæges i og af "Liv, der leves".

// AK

Kategori: Memento Mori

Venskab og andre skabe at søge tryghed i

Noget om at turde leve uperfekt og uplanlagt

Har raske børn brug for at blive syge?