Er du også en rosenbusk?

Det er just nu gået op for mig, at jeg har brugt enormt meget tid på at være en rosenbusk uden roser! What?! – tænker du måske, hvad mener hun med det… men det skal altså forståes på den måde, at jeg i store dele af mit liv har gået rundt og puttet med en masse tanker om alt det jeg kan, vil og mener. Mit hoved, min harddisk og min skrivebordsskuffe har været fyldt til randen med drømme, ideer, tanker, meninger og muligheder.

Og så er det ligesom ikke blevet til mere. Jeg har hele tiden følt, at jeg har potentialet og grundlaget til roserne, rosenknopperne har altid været der, men når det var tid til at blomstre og indtage scenen, så tøvede jeg. Af frygt for at fejle, for ikke at slå til, for ikke at være perfekt, for at gøre noget forkert, for at sige noget forkert. Måske havde jeg taget tilløb, måske havde jeg prøvet en lille smule, fortalt et par stykker om det og sådan. Men når så folk faktisk begyndte at “se” mig, tale direkte til mig, spørge til det jeg havde at bidrage med og være interesserede i mine tanker og projekter, så “pakkede” jeg mig. Fordi jeg blev usikker og endnu ikke var klar, eller fordi det endnu ikke var perfekt. Eller fordi jeg pludselig fik øje på en anden rosenbusk med prangende prægtige højrøde roser … og min rose var jo kun sådan lyserød-agtig. Og så blev alt det potentielt fantastiske oftest puttet i skuffen igen.

Men nu er det slut. For jeg har besluttet mig for at prøve nogle af de ideer, ting, holdninger og tanker af … i virkeligheden! Jeg vil ikke længere gå og frygte det værste, og derfor bremse mig selv i at prøve eller sige hvad jeg mener, tænker, tror og har lyst til. For det er jo helt naturligt, at en rosenbusk har både store og små roser, perfekte og knap så perfekte. Men de visner jo igen, og giver plads til nye roser og så videre og så videre og så videre. Hvis ikke man som rosenbusk øver sig i at udvikle sine roser, så spilder man jo også sine chancer for at perfektionere det i processen!

Alle roser starter som en tanke, udvikler sig til en knop med et komprimeret og krøllet virvar af blade indeni, og så … brydes skallen. Og ud folder sig rosen i al sin ubeskedne pragt af farver, duft og silkebløde kronblade.

Jeg vil nu til at vande, gøde, passe og pleje min indre rosenbusk OG sætte roser på – og jeg ved at ikke alle mine roser bliver perfekte, og jeg regner heller ikke med at alle kan li’ duften, farven og faconen på netop mine roser og jeg ved at nogle af mine roser vil holde længe mens andre vil visne hurtigt, og det er helt okay, for om det så kun er én enkelt af dem, der bliver helt perfekt, så vil det ikke betyde at de andre ikke også har haft værdi for nogen. Og hvem bestemmer forresten hvad der er er perfekt. Måske den ene rose er perfekt til én, mens en anden rose er perfekt til en anden. Jeg vil ikke, når jeg dør, sidde med tanken om, at jeg kunne have været en farverig og duftende rosenbusk, men kun turde være en grøn busk.

Så mit spørgsmål til dig i dag er:
Er du også en rosenbusk – og hvis ja; hvordan står det til med dine roser..?

———–

PS: inden du slår dig selv hjem over måske ikke at være en rosenbusk – så vil jeg skynde mig at tilføje, at jeg også kender til æbletræer uden æbler, vandfald uden vand og kursusholdere uden kursister… Og fælles for os alle er, at vi har potentialet og mulighederne.
Når vi blot slipper angsten for ikke at kende hele vejen til målet og frygten for at fejle og blive bedømt. Når vi  i stedet løfter blikket og sænker skuldrene, kikker os omkring og tænker – hvad kunne jeg prøve som mit next step for at udfolde netop denne rose? Så kommer magien, roserne, æblerne, vandet, kursisterne – whatever!