Der er mange af os, for hvem det er meget svært – grænsende til det ubehagelige – at slække på regler, normer og former, og bare fjolle rundt uden at holde de pæne facader, som vi tror passer til der hvor vi er/dem vi omgiver os med. Mange af os tør ikke lege med personlighederne og risikere at blive til grin/være forkerte. Og så er der andre, for hvem det virker som værende det nemmeste i verden at hoppe ind og ud af karaktererne, lege med udtryk, holdninger og personaer … og stadig give indtryk af at de “bare er sig selv”, uanset hvordan de tager sig ud. De ser ud til at være upåvirkede og ligeglade med, om de der ikke kender dem får et usandt/unuanceret indtryk af dem, fordi de ikke ser hele billedet. De personer har altid fascineret mig, fordi jeg selv har haft så svært ved at turde give los uden at bruge rekvisitter som alkohol, parykker og fjollede tænder. Men jeg har øvet mig i nogen tid, og er så småt ved at lære det.
Det, der i mange år har holdt mig tilbage fra at lege med livet uden “krykker” er bl.a. frygt for at blive misforstået, mistolket og sat i en bås af mennesker, der sætter “ikke-ændr-bar” lighedstegn mellem det jeg gør og mener i nuet og det jeg er i min kerne. Somme tider tænker jeg bare for meget. Men jeg tror også at det handler meget om selvbevidsthed og selvværd. At være 100% afklaret med sig selv, være sig selv og ikke forsøge at passe ind i bestemte kasser. At være uafhængig af andres bedømmelse. I det hele taget bare at turde. Turde udforske og ha’ det sjovt med det der er. Undersøge og udvikle sig selv, verden og andre, uden hele tiden at tænke på, hvordan det ser ud og hvad andre tænker. Hvilke konsekvenser det måske eller måske ikke kan have. Være mindre selvhøjtidelig, mindre kontrollerende og mere bevidst om at store dele af livet – ja det er altså bare noget vi leger! For hvis vi undlader eller holder op med at lege, lære, forsøge og udforske, så går vi glip af alt det sjove og alt for mange muligheder. Vi går glip af oplevelser og lærer ikke kunsten at være i flow, navigere og justere på vores vej gennem livet.
Kitch, sjov, plat, humor, virkelighed, skuespil … hvad er det?!
Okay, indrømmet … Videoen her er i den lidt platte afdeling, men min pointe med den (og dagens refleksions-spørgsmål) er: Hvornår har du sidst turdet/givet dig selv lov at fjolle rundt UDEN at tænke på hvad andre tænker om dig (eller frygte at blive grinet mere af end med)?
Og nu er det jo ikke nødvendigvis videos og ting af denne type, vi hver især går og “putter med”… Men jeg vil alligevel udtrykke min dybeste respekt for Zanger Rinus og Debora – og henvise til denne video som et perfekt eksempel på at turde give los – selvom man ikke passer ind i et mainstream-perfekt-ideal – og ikke gemme sig, men bare ha’ det sjovt med at være sig selv som de lidt “skæve” personligheder vi alle på et eller andet plan er.
Thanks on your marvelous posting! I genuinely enjoyed reading it,
you will be a great author. I will remember to bookmark your blog and may
come back at some point. I want to encourage yourself to continue your great posts, have a nice holiday
weekend!