Alt er energi og alt vibrerer. Det er jeg efterhånden ved at have erkendt. Og at vores humør og sindsstemning er det barometer, der viser i hvor høj vibration vi er.
Den anden dag sad jeg og betragtede børnene, der løb rundt og rundt om huset. Jeg lyver ikke når jeg siger, at de nåede måske 30 omgange rundt om huset! De løb på tid, og vi skulle tælle, hvor hurtigt det gik. Lille Laura på 3 år strålede som en sol hver gang man gav hende et tal, uanset hvad det var “36 sekunder, FLOT” “110 sekunder, SUPER” “64 sekunder, WAUW”, og hun smilede og grinede og udstrålede 100% “det er jeg bare go’ til”.
Og så gik det – igen – op for mig, hvor meget vi kan lære af børnene omkring glæde og energiløft. At det er så rørende ligegyldigt om storebror løber omgangen på 16 sekunder, eller om sidste omgang var hurtigere. Resultatet er underordnet, det er følelsen i det der er barometer for succes.
Og hvis nu hun valgte at gøre en karriere ud af at løbe, så er det netop den energi og vibration, der kan gøre hende til den bedste eller i hvert fald i første omgang den, som publikum hooker op på og støtter!
Og det er netop den glæde, som du tilfører publikum, der vil strømme tilbage til dig igen og være det ekstra brændstof, der gør, at du ikke brænder ud undervejs, men tværtimod nyder hele processen og får et ekstra skub i ryggen af gode vibrationer på “turen” fra A til B. Det er den vibration, der gør at rejsen er hele turen værd, uanset hvad målet er og om du når det mål du satte afsted efter fra starten af.
Det er så smittende at se ægte glæde, engagement og indlevelse hos andre, at der helt automatisk vil være en energiudveksling mellem publikum og dig, dine venner og dig, dine kunder og dig, din familie og dig, dine kolleger og dig, din … ja alle de relationer du har og får.
Så dagens reflektion er:
Hvad glæder dig, hvad brænder du for, hvad driver dig, og er det tid til at justere?
Tak for at måtte læse dette.
Ja en den alder – 3 år – ER man bare til. Endnu ikke taget betingelser til sig, som “hvad mod de tænker når jeg fjoller rundt om huset.”
Så skønt er det – og ja, hvor kan vi lære meget af dem, disse børn.
Søren
Selv tak.
Og ja, og når vi formår at modstå trangen til at forme dem som os – så kan vi også bedre se, hvad vi kan lære af dem 🙂