… Hold nu op så meget der er sket her på det sidste. Det er da HELT VILDT! Alle de mennesker jeg har mødt, alle de oplevelser, der har stået i kø. Jeg har det som om jeg kun lige hænger i med fingerspidserne på en klippe over et frådende flammehav. Der er SÅ mange muligheder, veje og ting jeg gerne vil. Hele tiden. Mine bægre flyder over og jeg ser mig selv stå stille og betragte verden falde sammen. Og SÅ trækker jeg Maude-kortet som fru Varnæs; går op og lægger mig, mens Hans Christian’erne overtager for en stund.
NU går jeg ned med stress
Det er ikke kun pjat, når jeg indimellem har sagt “hvis jeg havde tid og råd, så gik jeg ned med stress”! Men da det er en grundholdning af min, at vi alle har 100% ansvar for os selv, så kommer det sandsynligvis heller aldrig så vidt, for inderst inde ved jeg jo godt, at jeg ikke behøver gå ned med stress for at få en pause. Hamsterhjulet løber kun så hurtigt fordi jeg selv har skruet tempoet op. Og det er faktisk helt okay at smide håndklædet i ringen, hoppe ud af “møllen” og hulkende fralægge sig alt ansvar et par dage uden at være officielt stress-stemplet. Men da det hele begyndte at vokse mig over hovedet og jeg havde mest lyst til at bestille en one-way-billet til Langtbortistan bestilte jeg i stedet en tid hos lægen for at få et blik udefra på det sammensurium af “rod i hovedet”, dårlig samvittighed/selvværd og stress-følelser jeg havde fået akkumuleret i mit løbske hamsterhjul. Men vi blev heldigvis enige om, at jeg er en helt normal kvinde med 3 små børn, stor hund, stort hus, eget firma, mand med eget firma, spirende kunstnerkarriere, 4-5 personlige hjemmesider + det løse. Så jeg er hverken deprimeret eller syg i hovedet… Jeg skal bare lære at holde ansvarsfordelingen på 100% pr. mand i alle mine relationer, uddelegere lidt flere uddelegér-bare opgaver og ellers bare prioritere lidt mere bevidst hvad jeg gør, hvordan og hvornår. F.eks. skal budget, fakturering og aktiviteter, der ikke involverer flad-røv-på-stol rykkes lidt højere op på prioriteringslisten! Og en god veninde pointerede samtidig for mig “Det er ikke lykken at gå ned med stress, tværtimod er det utroligt stressende at komme i systemernes stress-kasse … og det kræver flere kræfter at kravle op af den, end at undgå at kravle ned i den. Don’t go there!”.
Så jeg er gået i seng kl. 20 et par aftener for at få lidt “Space” og klare hjernen. Jeg har skabt et nogenlunde overblik og er startet fra en ende af med at finde løsninger og veje udenom stress-faktorer og “det-jeg-har-lyst-til”-blokeringer. Jeg har fået en kompagnon på et af mine solo-projekter, jeg er begyndt at lave prioriteringslister (som jeg næsten følger!), jeg har meldt en masse nyhedsbreve fra, jeg har fået nyt faktureringssystem, jeg er begyndt målrettet at samle point til at blive optaget i BKF, jeg er begyndt at gå en lille tur (næsten) hver dag, og jeg har sågar fået ryddet (lidt) op på kontoret og støvsuget alle spindelvæv og edderkopper ned langs lofter, vægge og hulrum i hele underetagen! Så nu lysner det lidt igen. Jeg er godt på vej til overfladen med fornyet håb, energi og overblik. Når jeg kommer lidt på afstand og tillader mig at koble fra med jævne mellemrum, så kan jeg nemlig bedre overskue og planlægge det jeg vil og gør, så det ikke tager pusten fra mig i det selvskabte hamsterhjul. Der er mange ting at se til på alle fronter her i efteråret, og jeg forsøger at tage det i et fornuftigt tempo og holde fokus, balance og høj vibration omkring det hele, så jeg ikke taber mig selv og andre vigtige mennesker og ting på gulvet. Mit fokus er på familie, kunst, arbejde og livet-skal-være-godt.
Plads og tid til det, der giver energi
En af de ting jeg kan “vinge af” på to-do-listen er min kunstner-hjemmeside, der nu er online. For jeg vil tilvælge mine kunster mere og mere i årene fremover. Jeg er mange ting, og jeg er også kunstner. Jeg har brug for at balancere alt mit hoved-tænkeri (som I bl.a. udsættes for på bloggen her!) og udtrykke mig med noget ikke-verbalt. Og når jeg tegner, maler og former mine små og store kunster, så får jeg energi og jeg elsker magien ved at gå ned i kroppen og skabe derfra. Bagefter starter hovedet så igen, og jeg begynder at tolke på/forstå hvad det er jeg har skabt..! Lige nu er der mest kultegninger i galleriet, men der vil komme mere og flere eksempler på mine små og store kunster hen ad vejen.
Se med her: www.anjakorsgaard.dk
Be First to Comment