Sådan fik jeg at vide af min svigermor i sin tid, da min kæreste havde startet op som selvstændig. Svigermors udtalelse kom da jeg beklagede mig over at min kæreste ofte startede ud tidligt morgen og kun kom ind for at sætte sig til aftensmåltidet og derefter at fortsætte på værkstedet igen. Med tvillinger på 2 år, et hus på knap 200 kvadratmeter og fuldtidsjob, så syntes jeg faktisk det var meget uretfærdigt, og lukkede lidt damp ud til dem, der gad høre. I dette tilfælde som sagt svigermor. Det skal lige nævnes at hun selv har opfostret 4 børn med en selvstændig tømrer i faderrollen. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om at hun talte af erfaring, når hun sagde “sådan er det, det kan du lige så godt vænne dig til!”
Meeeeeeeen … nu er jeg jo så også sådan en, der ALDRIG tager noget for givet! Jeg kunne godt se, at det var hårde odds jeg var oppe imod mht. at få den kære fader til mine 2 guldklumper gjort klart at han selvfølgelig måtte tage sine 50% af ansvaret for hus, mad og familie! Så i stedet for for at acceptere “sådan er det”, så valgte jeg at blive selvstændig også! – Sagde mit job op med pensionsordninger, ferie, omsorgsdage, frugtordning og ikke mindst betalte pauser – sådan – så ku’ han lære det!
Og det gjorde han. Og det gjorde jeg – men på den hårde måde! – Vi har knoklet og kæmpet og virkelig gjort hvad vi kunne hver i sær for at skubbe ansvar rundt mellem os for at få dagligdag (og økonomi!) til at gå op!
Her 6 år efter – nu med 2 firmaer på matriklen, 3 børn en hund og 360 kvm. hus at holde – så kan jeg godt se at det måske kunne have været grebet anderledes an! … og dog.
Det som jeg ikke vidste den gang var, at intet er definitivt, alt er relativt, og den enes sandhed behøver ikke nødvendigvis være den andens sandhed. I dag ved jeg, at for svigermor var det en absolut og uomtvistelig sandhed, at man aldrig har fri som selvstændig. Og da jeg så også blev selvstændig, ja så hoppede jeg med på vognen, for så kunne jeg jo også trække kortet med “sådan er det”, og på den måde fik vi faktisk en nogenlunde ligelig fordeling af hverdagens hjemlige gøremål – og “mig”-tiden forsvandt for os begge.
I dag er vi ved at lave en ny sandhed omkring det at være selvstændig. I dag arbejder vi på at lave en sandhed, der siger, at som selvstændig har man præcis så megen frihed, som selv man vælger. Og at det at uddelegere er en dyd, der i sidste ende endda giver positiv gevinst på bundlinjen. I dag har jeg også lært ikke at brokke mig så meget! – For så kommer der velmenende råd og andre folks (mere eller mindre hensigtsmæssige) sandheder, som risikerer at sætte sig som mine sandheder. Når jeg er gået i “brokke-/uretfærdigheds-mode” har resultatet nemlig været at jeg har fokuseret på, fastholdt og forstørret det jeg IKKE ville have. I dag fokuserer jeg på det gode jeg har, på det der fungerer og evt. hvad der kan justeres.
Måske du også har nogle arvede sandheder, som trænger til at gå på pension eller få en make-over?
Be First to Comment