Press "Enter" to skip to content

Yes we can!

Hvor er der bare mange ideer og muligheder, der står i kø i mit hoved for at blive realiseret!
I dag er jeg virkelig i boblende energi, og har lyst til at blive helt amerikansk-overgearet og råbe “yes we can” – jeg vil op af stolen og ud i verden, jeg vil ikke tøve mere, men bare se at komme i gang. Det er i denne energi jeg kan starte en ny business op, jeg kan skrive en bestseller, jeg kan male et mesterværk, jeg kan lave et blog-indlæg, der sparker r*v og booster mine medmennesker til at stige et par grader i energien også. Og det vil jeg gøre i dag.

For måske kender I det med, at virkeligheden rammer hårdt, når du frisk og frejdig går derudad på livets landevej, fremad mod nye mål, som du har sat dig. For pludselig at opdage at den lille irriterende stemme, der siger “nu skal du liiiige tage en slapper, du er jo ingen verdensmester, tænk bare på den gang da du ville … og så gav du jo alligevel op inden du nåede frem. Eller hvad med da du prøvede at … Det gik da rent galt. Nej, bliv du hellere lige her, hvor vi plejer at være. Her kender vi det hele, og der kommer ingen uventede overraskelser ind fra højre. Jovist, det kan da godt blive lidt trivielt, lidt kedeligt lidt trist og lidt … men sådan er det altså. Og det kender vi og det skal du ikke lave om på. Kom du med tilbage, så sætter jeg lige en kande kaffe over og en kanelsnegl i ovnen. Så kan vi lige tage den lidt med ro inden vi kaster os hovedkuls ud i noget.”
Kender du den stemme?

I dag vil jeg råde dig til at tage ipod’en i ørerne skrue op for din yndlingsmusik/podcast og ellers trampe videre derudad på livets landevej. Ud i mod solnedgangen og nye oplevelser og udfordringer. Og hvis den lille irriterende “nej, du må ikke lave om på noget”-stemme stadig er lidt for påtrængende, så måske booste dig selv med en tur omkring www.ted.com, for en opløftende peptalk fra alverdens inspirerende talere. Eller hvad der ellers løfter og inspirerer netop dig.

For livet er en lang rejse, og du uden udvikling vil det med tiden ende i afvikling. Forandring er uundgåeligt, og hvis du selv tager initiativ til hvad forandringen skal byde på, så vil du også øge sandsynligheden markant for at du får det lykkelige liv du ønsker dig.

Det kan godt være dit lille selv ikke har lyst til forandring, tage chancer og vove sig ud på ukendte veje. Men hvis du virkelig gerne vil noget andet end du gør nu – hvis du tænker at livet har mere at byde på til dig end det du har lige nu – så gå efter det. Og nyd hele rejsen, for den er 90% af målet.

Dit liv venter dig, og ingen belønner dig for at lade det passere uden at gå efter dine mål og drømme. Hvor der er en vilje er der en vej. Begynd at gå vejen skridt for skridt – også selv om du ikke er 100% sikker på hvor vejen ender, eller om du må gå nogle omveje eller lave nogle u-turns undervejs.

Du kan – Jeg kan – Vi kan!

 

2 Comments

  1. Leif Jørgensen Leif Jørgensen

    Hej Anja
    Jeg er dybt imponeret over din blog “Yes we can”. Hvis mange havde den samme indstilling, så var der ingen kriser overhovedet.
    Jeg skriver til dig fordi jeg er med i Ældrerådet i Herning Kommune, og med til at lave et arrangement i anledning af EU’s ældredag den 1. oktober. Temaet for dagen er: Aktive ældre – solidaritet mellem generationerne”.
    Til vores indbydelse og sanghefte kunne jeg tænke mig at bruge billedet fra din blog.
    Er det ok med dig
    Venlig hilsen
    Leif Jørgensen
    leif7280@gmail.com

  2. Anja Anja

    Mange tak for de pæne ord! – Og ja, det ligger mig meget på sinde at inspirere folk til at gå efter deres egen lykke i stedet for at lade sig nøje. At det ikke er egoistisk at gå efter at få det bedre. Sat lidt på spidsen er det næsten mere egoistisk ikke at gøre det – for det kan ikke undgåes at man bliver lidt frustreret og indestængt, når man ønsker sig noget, men ikke tror det er muligt/tør gå efter det, og frustration og tristhed har det med at smitte ud over sig selv. Præcis som glæde og tilfredshed!

    Men for at svare på dit spørgsmål: Der er rimelig skrappe regler om ophavsret på billeder, også selv om mange ikke håndhæver det. Så selv om jeg gerne ville give dig lov til at bruge billedet til jeres indbydelse og sanghæfte, så må jeg faktisk ikke, idet jeg har købt billedet her: http://www.istockphoto.com/stock-photo-10611821-three-generations.php

    Men jeg håber I får en dejlig dag den 1. oktober, og skulle I en dag/aften få lyst til en lille peptalk med tips og tricks til at få det bedste ud af livet, så kan det til gengæld være jeg kan hjælpe med det 🙂

    Kærligst Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *