Press "Enter" to skip to content

Nå, er du så blevet sådan en hellig én nu?

Der er tradition for at pilgrimme afslutter turen med at tage en ibskal med hjem, en muslingeskal.
Der er tradition for at pilgrimme afslutter turen med at tage en ibskal med hjem, en muslingeskal.

Jeg har lige været på pilgrimsvandring, og det har været en skøn oplevelse, som kan anbefales til alle uanset om man betegner sig selv som kristen/troende eller ej. Turens leder, præst og åndelige vejleder var Benedicte Tønsberg, der formår at grave ind under den danske folkekirkes lidt støvede regler og traditioner og finde frem til kernen af budskabet (som dybest set også er kernen i mange andre religioner, traditioner, filosofier og verdenssyn) – at kærlighed til os selv, andre og livet er målet og vejen. At paradis ikke er noget vi skal gøre os fortjent til i en fjern fremtid, eller at Gud er en gammel gråskægget mand, der sidder på sin sky og bestemmer hvem der er inde i varmen og hvem der er udenfor. Det er ihvertfald hvad har tolket og taget med mig fra min pilgrimsvandring, som just er afsluttet. (www.pilgrimmors.com)

Professor Viggo Mortensen, som vi hørte et foredrag af i onsdags, gav mig også ro omkring det, som jeg grundlæggende mener omkring “det der tro og religion”: Uanset om vi kalder det Gud, Allah, Brahman, Ra, Tao, Source Energy eller noget andet, så er det vigtigste at det virker og giver mening for den enkelte. Han videregav 4 råd til overlevelse i Gulag, som han havde fået af netop en af de overlevende, og det fjerde råd, der handlede om tro var “hvis ikke du har andet at tro på, så tro på Gud”. Og det er så fint. For mig handler det nemlig ikke om hvilken tro, men om at vi tror og har tillid. Alt ordner sig. At kunne finde mening i det umiddelbart meningsløse. At kunne skabe indre ro i en verden af larm. Sådan lidt ligesom nervemedicin, hvor placebo-pillerne i mange tilfælde virker lige så godt som “de rigtige” bare uden bivirkninger. Det er mindre vigtigt hvad der er pillen/religionen og mere vigtigt at vi ved/tror det virker. Og så slipper vi for bivirkninger som religionskrige og trang til at eje og pådutte andre sandhedEN.

 

At gå mod det bedre

Hvis vi bliver bedre til at mærke efter, så vil vi også med tiden blive mere opmærksomme på hvad der virker, og gå i den retning. Vi tager ansvaret hjem. Det handler for mig om hele tiden at mærke efter og justere … Er det bedre eller værre. Føles det befriende at lægge sig op ad én religion, og kan man med ro i sjælen sige, at det er godt for både en selv og andre, så værsgo, fortsæt for guds skyld med det, der virker! Føles det strammende at bekende sig til én religion, eller som om det er på bekostning af noget eller nogen … så la da vær’! Hvis alle gjorde sig den ulejlighed at mærke efter i alt hvad de foretager sig, og hele tiden gå mod den gode fornemmelse, så ville verden hurtigt blive bedre for alle. Det er ikke egoistisk, det er sand medmenneskelighed. For når alle hele tiden hver især har det lidt bedre og lidt bedre og lidt bedre, så vil der blive færre og færre, der i afmagt eller vrede forsøger at få andre til at lide som dem/med dem.

Gå mod det bedre, gå mod det bedre, gå mod det bedre. Føl og justér.
Så enkelt er det – og så svært er det!

Og hold nu op hvor var der mange på netop denne pilgrimstur, der gik mod det bedre – det var virkelig en skøn vandring med mange transformationer, erkendelser og vibrationshop. Fantastisk at se, høre og være en del af.

 

Det er ligesom hvis man har 10 æbler…

Jeg har fået spørgsmål som: “Det der spiritualitet … er det sådan noget med ånder og engle og sårn?” og “Det der pilgrimsvandring du skal på/har været på… er det ikke sådan noget kristen-helligt fis med at at be bønner, synge salmer og læse bibel hele tiden?”  og min oplevelse og mine svar til det er altså: Nej og nej!

Der er mange, der “står af” når det går hen og bliver (for) religiøst, mig selv inklusiv. Så jeg har ingen intention om at fremhæve, prædike eller missionere for én sandhed. jeg taler generelt heller ikke om hverken religion eller spiritualitet, kun tager jeg dele af det til at forklare med, eller har det som en fælles reference for forståelse. Som når man synes det er lidt diffust det der med at dividere, så kan man sige “Det er ligesom hvis man har 10 æbler og deler dem med 2 mennesker, så får de 5 hver” . Oftest beskriver jeg det jeg beskæftiger mig med som “ha-det-godt-hed”… at være nysgerrighed på livet og mærke livet lige her og nu. At bruge det der føles mindre godt, som pejlemærker til at komme derhen hvor det føles mere godt. At blive klogere på os selv, andre og den verden vi lever i. At få ting til at give mening. At finde gaverne i de udfordringer vi løber i, så vi ikke hænger fast. At gå mod at ha det godt. Igen vil jeg sige, at det bliver meget nemt sådan lidt højtravende når man taler om det, men i bund og grund handler det bare om at leve det bedste liv vi kan, have det godt undervejs, og gerne inspirere andre til det samme. Og når jeg maler og skriver, så får jeg vendt tingene i mig selv, så det giver mening, og det er nok den måde jeg bedst kan imødekomme min trang/lyst til at dele det med andre uden at pådutte dem noget. Det står jo enhver frit for om de vil læse det jeg skriver og se/købe det jeg maler, og hvad de lægger i det. … og andre gange skriver, tegner og maler jeg kun for sjov – hvilket er HELT ligeså god en grund og til mindst lige så stor inspiration, har jeg fundet ud af!

Faldt lige over det her klip fra Oprah, der på helt fantastisk vis gør hvad hun kan for at sprede noget “well-being” ud over verden, og gør det godt. Grunden til at jeg fandt netop dette stykke er fordi jeg synes rigtig godt om Marie Forleo (i den blå kjole her), som bringer “det der spiritualitet” ned på et plan, som er til at forstå og håndtere og sluge for sådan nogen som mig, der ikke har lyst til eller behov for at underkaste sig en specifik religion med dens regler og former, men heller ikke har lyst til at reducere alt til det lidt, som vi kan se med det blotte øje!

Så til spørgsmålet om jeg er blevet “sådan en hellig én nu?” kan jeg svare: Nej, jeg er bare Anja, der lever livet, mærker efter, justerer, har det sjovt og tager det hele ind! Mens jeg formidler som jeg bedst kan på bloggen her og når jeg laver mine “kunster”. Og dørværket “De 7 døre – valget er dit” er også tænkt som inspiration til at mærke efter, når vi vælger vore veje gennem livet. For grundlæggende og med vores menneskelige bevidsthed kan vi kun være sikre på at vi bliver født og vi dør – alt andet handler om at lade sig inspirere af andre menneskers erfaring og tro, og så vælge det, der giver bedst mening for os selv og som føles bedst, uanset om det er med bund i religion, videnskab, filosofi, noget helt fjerde eller en skøn blanding af det hele.  Det er ihvertfald hvad jeg vælger at tro … og det føles godt!”

 

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *