Jeg har set skyggen af en lykkepille eller tusind … men heldigvis ikke slugt dem selv. På trods af at jeg har været førstehåndsvidne til tvangsindlæggelser på den lukkede, selvmordsforsøg, apati, eufori, mani og depression, så har jeg for mit eget vedkommende formået at styre fri af pilleriet. Tidligere kunne jeg godt synke hen i noget “synd for mig” over at jeg mere eller mindre ufrivilligt har siddet på førsteparket til det, men i dag har jeg vendt bøtten til at føle mig uendeligt priviligeret. Havde jeg ikke haft første parket til det her, så havde jeg nok også troet at den eneste løsning på ondt i livet var at dulme. Som jeg ser det kan det i bedste fald sammenlignes med at man sætter en dvd i fjernsynet og når det er allermest uhyggeligt, så sætter man den på pause af frygt for det næste der kommer. Og i stedet for at se det igennem, så sidder man der … og venter. Og mens man venter brænder det uhyggelige skærmbillede sig mere og mere fast i skærmen. Og på et eller andet tidspunkt kommer man dertil hvor man må vælge. Enten slukker jeg – eller også ser jeg den til ende.
Det kan være svært at stå ved siden af og se andre hænge fast et svært sted. Men vi kan ikke tage deres kampe. Og selv om vi gerne ville svinge tryllestaven og få deres problemer og smerte til at gå væk, så kan vi ikke. Jeg er så glad og taknemmelig for, at der i dag er så stort fokus på at løsningen på menneskers ulykkelighed ikke er at dulme smerten, men derimod at hjælpe dem til selv at komme igennem det og på den måde opløse smerten på en mere langtidsholdbar måde.
De fleste ved pr. instinkt, at når vi lægger hånden på en varm kogeplade og smerten bliver uudholdelig, så skal vi flytte hånden … i stedet for at lægge en bedøvelse. I dag er flere og flere heldigvis også kommet frem til, at når vi har ondt i livet skal vi fjerne os fra kilden og ikke lægge bedøvelse… Vi kan med andre ord ikke ændre kogepladen, men vi kan ændre vores egen position i forhold til den.
Ulykke er lykke i lav vibration
Ulykke og lykke er forbundet som den ene ende af en magnet er forbundet med den anden, dermed kan man sige at de er ét – ulykke er bare lykke i meget lav vibration, og hvis vi prøver at bedøve eller fjerne ulykke, så mister vi også evnen til at føle lykke. Der er intet galt med at føle sig ulykkelig, ingen er 100% lykkelige altid. Det er først når vi går i panik og forsøger stoppe midt i ulykkeligheden at det går galt. Netop fordi jeg har oplevet så stærke kontraster mellem lykke og ulykke, er jeg meget bevidst om at mærke hvor jeg er og derfra søge, dyrke, nyde og værne om alt hvad der føles godt. Med andre ord at hæve vibrationen og hele tiden mærke efter om jeg er føler ubehag eller ej. Så når jeg nemlig sjældent så langt ned i vibration, at det for alvor gør ondt. Hvis jeg mærker ubehag, så ved jeg at jeg kan vælge. Enten at gå dybere ned og udforske den ende af skalaen og/eller at justere følelse og position mod det behagelige, når jeg vælger det.
Da jeg navngav min blog her “lev i lykke” da var det fordi jeg følte mig fanget i den lave ende af skalaen. Og målet var at sætte fokus på det faktum, at vi alle har mulighed for at vælge om vores glas er halv fyldt eller halv tomt. At vælge i hvilken ende af skalaerne vi vil søge hen til. At vælge hvor tæt vi vil være på kogepladen. Og fordi jeg ved at det kan have store konsekvenser, når man bliver hvirvlet ind i “systemet” og har sagt til/vist en læge, at man står med hånden på en kogeplade. Det har store konsekvenser at overlade det til en lille hvid pille at få smerten til at gå væk. At sluge dæmonerne frem for at spytte dem ud. Det giver mavesår og brandvabler i længden!
VIGTIGT: Er man på lykkepiller eller -sprøjter er dette IKKE en opfordring til at droppe medicinen på egen hånd. For når man er på antidepressiver er egenbalancen sat ud af spillet, og det kan det være en fordel at bibeholde medicinen i nogen tid eller altid, måske med mulighed for at trappe ud eller ned. Det jeg gerne vil opfordre til er at man “fjerner hånden fra kogepladen”, altså finder ud af hvad var kilden til smerten i starten, ikke for at pille rundt i den i evigheder. Men derimod (gerne i samråd med en professionel) reflekterer over, om man har fået fjernet sig fra kilden eller hvordan man fremover bedst kan fjerne sig fra den.
Hvis lykkepiller blev omtalt i tv-reklamer frem for af læger, så ville vi måske have haft en lidt mindre grad af blind tillid til deres magiske kraft fra starten af … tænker jeg?
Be First to Comment