Press "Enter" to skip to content

Gløggmix, piber og bændelormsmedicin


De ord vi bruger om ting, begreber og mennesker vil altid være usande og begrænsende uanset intentionen bag. Men ord er også ganske anvendelig i den daglige mellemmenneskelige kommunikation. Vi beskriver os selv, andre og den verden vi lever i. Vi skaber orden via definition. Men definitioner behøver ikke være definitive.

Kunsten er at ikke gøre ordene og beskrivelserne sande, men derimod se det som mere eller mindre plausible mulige tolkninger, historier og “billeder” lige nu og her. Muligheder, som hele tiden er i bevægelse og ændrer sig alt efter omstændighederne og de mennesker, der beskriver og hører det beskrevne.

 

“Hvad er det?”

… da jeg var barn, var der et fjernsynsprogram med den titel. Piet van Deurs inviterede museumsfolk ind til nysgerrig undersøgelse af ting, som man ikke umiddelbart genkendte. Hver gæst havde medbragt en genstand fra deres specialområde, som de andre så skulle gætte. Der var mange sjove bud på både funktion og benævnelse inden det til sidst blev afsløret hvad det i virkeligheden var. Alt fra kohale-holdere til sølvpessarer blev gransket og undersøgt. Og der blev grinet gevaldigt af de forkerte bud på anvendelse og navn.

Men. Bare fordi noget er udviklet og anvendt til én funktion behøver jo ikke være definerende for at det så ER det navn eller den funktion. Vi er bare opdraget ind i at når noget er defineret (af flertallet, autoriteter og/eller egen “gammel” erfaring), så er det det det er. Så er det sandheden. Virkeligheden. Ikke blot en mulighed og en beskrivelse.

 

Det der beskrives kan aldrig være det der er/var

Kunst – og især den surrealistiske og konceptuelle – har en fantastisk evne til at vække forundring, forstyrre tillærte antagelser og stille spørgsmålstegn ved den definerede virkelighed. Et af de mere kendte er René Magrittes maleri “Billedernes bedrag”. Et sirligt og smukt maleri af en pibe med teksten “Dette er ikke en pibe”.

Måske vi leger med og siger okay. Kunstneren skriver det ikke er en pibe. En invitation til at tænke udover det jeg tror jeg ved. Hvad kan det så være? Kreativiteten og tankerne snurrer. Det kunne for eksempel være … en potte til små blomster, hvor man kan vande dem ved at hælde vand i det lange rør. Eller det kunne være en smukt svungen træhammer med en rundt malet plet på hammerhovedet. eller …

“Jamen det ER jo en pibe?!”, vil mange indvende. Og ja, det ligner en pibe. men det er jo hverken en pibe eller en blomsterkrukke eller en hammer eller … det er et maleri! Kunstnerens beskrivelse af noget du eller jeg ikke har set og aldrig vil komme til at se og opleve. Et maleri. Men hov. Det er jo bare et nyt beskrivende ord. For hvad er et maleri, egentlig? Et lærred udspændt på en ramme og på det lærred er maling. Men hov. Hvad er så lærred? Og hvad er en ramme og hvad er maling. Plantefibre spundet i tråde og vævet sammen. Et træ, skåret i mindre stykker og sømmet sammen. Olie med farvepigment. Og sådan kan vi blive ved med at decifrere de ord og den beskrivelse vi bruger til at tolke på verden. Og det hele vil stadig blot være beskrivelser og mulige anvendelser/tolkninger.

 

Bændelormsmedicin mod Corona?

For et par dage siden hørte jeg om en ny Corona-behandling. Danske forskere har fundet ud af at hvis man tager medicin som normalt anvendes mod bændelorm og forstøver og inhalerer det, så kan det hindre Corona-virus i at formere sig i lungecellerne. Noget med én funktion har altså fået en ny og helt anden funktion. Det sker hele tiden. Der er, opstår eller opfindes noget og ved brug, nysgerrighed og kreativ tænkning, så undersøges og opstår nye muligheder. Det kræver dog at vi tør gå ud over det vi har lært/er blevet fortalt og ikke låser os fast og stirrer os blind på “sådan er det”.

Om alle har brug for medicin og vacciner mod corona-virus eller om et ellers sundt menneske tværtimod kunne have bedre af at træne kroppens immunsystem med vira som denne fremfor at inhalere bændelormsmedicin, ja det er en hel anden snak.

 

Et ord på en pose

I januar købte jeg en hel masse poser med gløggmix. De var sat ned til 1 kr stykket og skulle bare væk. Julen og dermed også gløgg-sæsonen var ovre. Men hvem siger at rosiner og små stykker mandel kun kan bruges i gløgg? Eller for den sags skyld at man kun kan nyde gløgg i december måned? Jeg bruger det for eksempel i min morgengrød. At følge en opskrift eller en anvisning kan være fint som udgangspunkt. Men at låse sig fast på at det kun kan gøres på den ene måde, det begrænser de mange muligheder, der ellers kan være. Og ja. Indimellem opstår der i min kreative tilgang til madkunst noget, som ikke falder i alles smag – og så har vi lært noget af det også!

Det samme med et menneske. Det sker igen og igen at vi begrænser og definerer os selv og hinanden med ord og beskrivelser. Skaber en målestok for mennesket, som man så kan forsøge at opretholde eller forøge eller formindske. Være mere af eller mindre af: Smuk. Grim. Sød. Sur. Ond. God. Tyk. Tynd. Dygtig. Dårlig. Alt sammen blot beskrivelser og bedømmelser, der ikke ER det menneske. Ordene er beskrivelser. Ordene er invitationer ind i muligheder – og begrænsninger, hvis nogen af dem gøres til den ultimative sandhed om det menneske. Tænk sig at være defineret som smuk og skulle vedligeholde at være det hele livet igennem. Tænk sig at være defineret som dum og skulle kæmpe med/mod det hele livet igennem. De ord og den målestok vi bruger om os selv og andre er glimt og små afgrænsede øjebliksbilleder – mere eller mindre vellignende malerier – der er skabt af det menneske, der ser og beskriver i det nu der er. Relativt i forhold til det beskrivende menneskes “pensler”, ordforråd, humør, selv- og verdensbillede.

Den du er, skabes i de mennesker du omgiver dig med, de situationer du befinder dig i, det der formuleres og det du gør når du gør. Så at sige og gøre definitivt sandt at “sådan er jeg/han/hun/det”, det giver i virkeligheden meget lidt mening. I min beskrivelse!

Du er og bliver aldrig hverken en pibe eller gløggmix bare fordi nogen har set, oplevet, defineret, tolket, malet eller beskrevet dig som sådan – du er ingen ting: Du er en uendelighed af muligheder … og det er jo så igen et blandt mange mulige skønmalerier, som du er velkommen til at købe ind på eller ej 😉