INDRØMMET – Jeg ser og læser lidt for mange nyheder i tiden – og det KAN gøre selv den mest ihærdige lykkejæger modløs – men sagen er den, at selv om jeg bor i det lille “æ-så-ring-endda”-Danmark og det ville være nemmere at trække rullegardinet ned, synge LA-LA-LA og kun dyrke feel-good-meditationer, så føler jeg det er min samfundspligt at holde mig løbende underrettet om verdens gang generelt og diverse magthaveres foretagender i særdeleshed … at justere og reflektere over det jeg hører, ser og lærer. Hvor/når det er muligt – føler jeg desuden lyst, pligt og trang til at lave mine små bølgeskvulp (kommentarer i ord og billeder) med det formål at oplyse og animere mig selv og andre til at arbejde for en menneskelig, retfærdig, ansvarlig og rummelig fremtid.
HELDIGVIS har jeg i nyhedsstrømmen og populærkulturen nu fået øje for flere spæde tegn på, at det ikke kun er mig, der kan se ubalancen og ønsker mere menneskelighed fra jakkesættene, der sidder tungt på magten og evnen til at nedbryde eller genskabe det gode lykkefundament. Danmark står ved en skillevej med mulighed for at genvinde fordums fornuft. “Nødvendighedens politik” er omsider blevet så åbenlys uretfærdig at den er kommet i modvind fra flere sider. Der høres stemmer, som taler for mindre fokus på at liberalisere, effektivisere og lokke/tvinge ressourcerne til at “rette ind” i vækstens hellige navn. Der tales om ubetinget borgerløn, grøn omstilling, behovet for at “få sjælen med” og i det hele taget tænke mindre på her-og-nu-gevinster og mere på fremtidige generationers ve og vel … “Adelen” har nok luret at “folket” er begyndt at række ud efter høtyvene… At arbejdermyrerne er begyndt at vågne op, takke nej til den hovedløse forbrugsfest og hoppe af hamsterhjulene i hhv. afmagt eller protest mod vækst-tyranni og indholdsløs overflade!
Men det går langsomt og modvilligt, der kastes afledende fjendebilleder på bordet konstant og ingen har dog interesse i en beskidt og blodig klassekamp internt i vore lande … så hvad kan du og jeg egentlig gøre for at skubbe på denne lille men positive tendens til mere menneskelighed og fællesskabsfremmende dagsordener? Vi er hver især kun bitte små tandhjul i den store maskine. Når det er et skridt frem og to tilbage (The Trump-way), så er det helt naturligt, at vi får lyst til at kaste hænderne i vejret og opgive det hele. Hive stikket. Smide ALT ud – rydde huset, sælge det og flytte ud i et lille afrikansk stammesamfund, Frøstrup Lejren eller en gemt og glemt ødegård langt oppe i de svenske skove. Back to Basic. Væk fra ræset, kravene, rodet og al verdens elendighed, kontraster, egoisme, forurening, krige og den egennyttige grådighed, som alle menneskeskabte problemer udspringer af. Den egennyttige grådighed som er vokset uhæmmet i takt med den vækst-forblændelse, der er flydt ud over os fra politikere, finanstoppen og erhvervslivets side.
Maasai’erne mener at grådighed er den vestlige verdens største problem og lykke-hindring.
Hvem gider være en lyseslukker og hvorfor skulle man dog sige nej til en gevinst?
Der er mange “almindelige mennesker”, som har festet med og ladet sig lokke af hurtige gevinster og kunstig lykke; friværdien blev brugt, bedstemor pantsat og sjælen solgt til højestbydende … på instagram og afbetaling har vi kunnet holde illusionen kørende om den fedeste fest, de skønneste hjem og det perfekte liv. Omkostningerne fortsætter, men festen er blevet en farce, flaskerne er fancy form uden indhold og vennerne er lige så hule og overfladiske som dig selv; Ingen har lyst til at være den, der indrømmer at festen er slut og lysene brændt ned … men det er den altså, og det kan ikke blive sådan rigtig hyggeligt igen før der er ryddet op og regningen er nulstillet … Det er ikke nemt at få lavet en effektiv og retfærdig fordelingsnøgle, som de mest velpolstrede vil være med til. For selv om det er dem, der har pustet til galskaben og solgt os uendelige mængder varm luft i farverige flasker, så er vi alle på en eller anden måde ansvarlige … og så alligevel ikke helt. For ligesom da Hitler formåede at mobilisere millioner til jødeforfølgelser og krige, så er der NOGEN, som har siddet i toppen og styret festen (eller ladet den løbe løbsk) – og DE skal altså også til at have pungen op og de lyserøde gummihandsker på, selv om juridisk set, så kan man ikke holde jakkesættene ansvarlige. Det kan man moralsk, og de moralske love bør være lige så lovmæssigt valide som de juridiske.
Det kan faktisk virke lidt håbløst at gå i gang med den oprydning og fordeling, set fra et lille bitte tandhjuls hjørne af verden. Men er lykken og løsningen at give op, lade rod være rod og “verden gå sin skæve gang”? Skal vi blive ved med at drikke af farverige, men tomme flasker eller skal vi stikke af, bare fordi andre gør det? NEJ, vi både SKAL og KAN blive, og vi skal selvfølgelig bibeholde “den danske model”, hvor de bredeste skuldre og dybeste lommer er sig deres ansvar bevidst. Jeg tror ikke lykken kun er de få beskåret, der “har kassen” eller stikker af fra regningen (eller begge dele!). Jeg kan se, at der er stærke kræfter, som arbejder på at (gen)skabe mere mening, lighed og retfærdighed i verden. Og at man fra det store udland stadig kikker mod Danmark, når der skal findes fornuftige løsninger, fordi vi trods alt har formået at holde ridderligheden og “Alle for én”-mentaliteten i live, selvom den er blevet lidt halt. Og selv om vi bare er et lille tandhjul, skal vi ikke sætte vores lys under en skæppe og lade os piske rundt i manegen. Vi skal ikke agere ud fra frygt for at lukke en død fest, men derimod skal vi turde (og holde på vores ret til) at være kreative, lykkelige og unikke blot fordi VI ER. Og ud fra den følelse kan vi i tilgift blive endnu bedre til at anerkende og bruge vore individuelle talenter til såvel egen som andres gavn og glæde.
Den vestlige verden generelt (og Danmark i særdeleshed) har en lang række succes’er i bagagen:
- Et fantastisk sundhedsvæsen har gjort at vi lever både bedre og længere, at vi har adgang til hjælp, råd, forebyggelse, behandling og vejledning.
- Fagbevægelsen har gjort, at alle har mulighed for en fortsat indkomst, hvis man bliver ledig, at der er overenskomster for arbejdstid, -mængde, -løn og kontinuerlig uddannelse.
- Gratis almen uddannelse til os selv og vore børn helt fra små og langt ind i voksenlivet, endda med en grundydelse, der gør at man, hvis man sætter tæring efter næring og evt. tager et deltidsjob ved siden af, kan “blive til noget” uden i forvejen at have noget.
- Kulturel dannelse via bl.a. museer af såvel historisk som kunstnerisk karakter.
- Et økonomisk sikkerhedsnet til de, der enten midlertidigt eller permanent ikke kan udføre og opretholde et almindeligt job på det private eller offentlige arbejdsmarked. Hvadenten man er permanent eller midlertidig fysisk/psykisk handicappet, barn eller gammel, så findes der børnepenge og diverse pensioner.
- En infrastruktur i form af veje, tog, broer, færger, fly og busser.
- Folkeoplysning i form af DR tv/radio og offentligt tilgængelige biblioteker med en bred vifte af tilbud.
- Demokratisk styre via hhv folketing, regioner og kommuner, hvor vi selv vælger de, der skal bevare, dyrke og styrke vores velfærd og fælles fremtid.
- Ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og en fri presse, der har pligt og lov til at dokumentere, undersøge, beskrive og gå i rette med hvem som helst, der måtte udfordre fællesskabet. At understøtte og udbrede gode og inspirerende historier.
Men vore bløde danske værdier har været stadigt vigende for den amerikansk-liberale “way”..!
Fællesskabets magelighed har sejret ad helvede til, vil nogen måske sige. Vi har haft det overvejende godt i så mange år, at der har været god “plads” til at belønne for ekstra indsats, hvilket også er helt på sin plads. Men stadig hyppigere dukker historier op, der giver indtryk af et usympatisk ta’-selv-bord for en indspist elite, der ser sig berettiget til at sætte egne behov og personlig vinding stadigt højere på trods af (ind-)lysende advarselslamper om at millionbonuser og fråds, som alle andre pyramidespil og “bobler” vil gå ud over de sidste, de svageste og dem i bunden. Ovenstående punktliste er arvesølvet fra tidligere generationer. Vore bedste- og oldeforældres indsats for den brede befolkning har gjort, at vi i årevis har været kendt kloden rundt som “verdens lykkeligeste land”. Et demokratisk forbillede fri for bestikkelse, snyd og nepotisme. Landet, hvor alle har ret til gratis uddannelse og ingen lades i stikken pga alderdom eller sygdom. Et trygt sted, hvor barnevogne kan stå frit foran cafeer og børn kan cykle alene hen til kammerater. Men bagsiden af medaljen ved at være vokset op i sikker vished om, at vi HAR disse privilegier og rettigheder er, at vi henad vejen er holdt op med at værdsætte og værne om dem. De, der har siddet med ansvaret og magten har solgt ud af arvesølvet, smeltet det om til ukendelighed, og tisset på bålet … og selv om det står meget værre til mange andre steder i verden, så er det altså nu det begynder at blive koldt, vi savner det gode bestik til svinekammen og så lugter her også lidt af tis.
Vi er mange, der har ladet os forføre af versioner af “Den Amerikanske Drøm”, hvor man får hvad man har fortjent og hvor den enkelte selv må bære ansvaret, skylden og byrden af fejltrin, ulykker og almindelig affældighed. Vi har ladet stå til og er gledet tilbage mod “Survival of the Fittest”. Staten som kærlige forældre med ubetinget kærlighed for sine børn er blevet til en chef, der måler, vejer, evaluerer og kun giver betingede goder ud til konkurrencestatens dygtige små soldater og strategiske spillere. I frihedens og liberaliseringens navn er vi desuden blevet inficeret med kommercielle og kapitalistiske kræfter, hvis formål det er at skabe nye behov, der kan “narre penge ud af fjolserne” og holde pyramidespillene kørende. Selv SKAT er faldet i fælden både hvad angår indkøb af systemer og kontrol med storsvindlere. Andelstanken, hvor man investerede for fællesskabets bedste, er blevet til aktiespekulation, hvor det nu (selv for fru Hansen og hr Jensen) ikke mere handler om at bidrage og støtte, men derimod om at hive et overskud ud til sig selv. Det økonomiske sikkerhedsnet er blevet misbrugt af nogle få, hvorfor der er opstået en hetz og mistænkeliggørelse mod de mange. Bureaukratiet og reglerne for hjælp, tilladelser, skatter og fradrag er løbet løbsk, så det efterhånden kun er de, som har råd til hjælp eller bruger deres tid og kræfter på at “spille spillet”, der kan få noget ud af det. Sikkerhedsnettet er nu så stramt og stift, at hvis man er svag og bliver “fanget” i det, er det stadig sværere at komme helskindet igennem og ud af det igen. Den folkelige dannelse og bevidsthedsmodning op gennem ungdomsårene og voksenlivet med efterskoler, højskoler, idrætsforeninger og læseklubber er voldsomt trængt af en bevidsthedsbedøvende strøm af tv, streamingtjenester, (anti)sociale medier samt lange test-fyldte dage i skoler og daginstitutioner, mens eneforsørgere eller begge forældre pukler derudaf for at få råd til iPhones, iPads, MacBooks og Netflix til alle. Sundhedsvæsnet er blevet så “effektivt”, at selv sundhedspersonalet bliver syge af at være i det. Det demokratiske styre ligner indimellem et tragikomisk reality-show, hvor det handler om at få vinklet og kamoufleret uslugelige dagsordener, totalitære instrukser og diverse skjulte agendaer for de “almindelige mennesker” til fordel for lobbyister og liberalister. Ja, det er måske lidt overdrevet, men det har i lang tid været den glidebane vi har rutsjet mere eller mindre lystigt nedad. Og det er altså en grim erkendelse at skulle sluge for nogen.
Mediernes nyhedsstrøm og tidens tendens flyder efterhånden i en ny og bedre retning
Men der er som sagt HÅB FOR FREMTIDEN – det ser i nyhedsstrømmen (links herunder) stadig ud som om Danmark i den brede verden betragtes som et smørhul og forbillede udi menneskeværdighed, velfærd, grøn energi og “det gode liv”. – Så selv om der har været slingrekurs i “Den Danske Model” de sidste par år, mens vi har danset om “guldkalven”, så tror jeg alligevel sagtens vi kan finde tilbage på sporet igen. Dvs. MINDRE af Støjberg og Samuelsens “mig-selv-nærmest”-politik … og MERE af Elbæk og Jelveds “Én-for-alle-og-alle-for-én”-politik! Vi kan sikkert lære meget af Maasai’erne, men der er ingen grund til at vi i Danmark skal gå baglæns i civilisationen eller flygte fra den. Kurs, midler, mængder og mål skal bare justeres. Vi skal tilbage til bevidstheden om at grådighed er en dødssynd, der dræber sjælen. Næstekærlighed og de åbne hjerters sprog er eneste gangbare vej frem.
PS: Man bør få sine nyheder fra andet og mere end kommercielle clickbait-sider, private bloggere og venners statusopdateringer på facebook. Her er et lille bitte udpluk af aktuelle artikler, der har inspireret mig til dette blogindlæg:
Uddrag fra og link til artikel fra Berlingske:
Asiater måber over tests og læring i danske børnehaver: “Why go back?”
De forstår os ikke ovre i Singapore. Vi har i Danmark i årevis kunnet bryste os af kvalitetsbørnehaver, der fostrer glade børn med mod på livet og med appetit på at lære. Og alligevel har vi i de senere år fokuseret mere og mere på sprogtest, faglige mål og læring for de mindste. De måber ovre i PISA-topscorerlandet Singapore, mens de spørger os, hvad vi har gang i.
Uddrag fra og link til artikel fra DR:
OECD-chef advarer: Moderne kapitalisme avler uligheder
Mange mennesker føler med rette, at goderne i den økonomiske globalisering især er for den rige elite, der har sat sig på det hele. Det mener OECD’s generalsekretær, Angel Gurría, der tirsdag har åbnet OECD Forum i Paris sammen med kronprinsesse Mary.
– Der er en voksende opfattelse af – og uheldigvis også tiltagende bevis for – at fordelene ved den globale økonomiske liberalisering især bliver høstet af et privilegeret mindretal, siger Gurría. … – Den rigeste tiendedel besidder 89 procent af verdens rigdom, mens den rigeste ene procent tegner sig for 50 procent af de globale aktiver, siger han. Men samtidig er udviklingen i indtægterne hos almindelige mennesker gået i stå. Sådan kan det ikke fortsætte, mener OECD-chefen. – Vi bliver nødt til at rebalancere disse tal, siger han.
Uddrag fra og link til artikel fra DR:
Danmark er inspiration, når verdens økonomier diskuterer fremtiden
– Vi ville ønske, at vi alle sammen kunne være lidt mere danske, fortæller generalsekretær Angel Gurría til DR Nyheder. Det danske samfund er nemlig noget helt særligt, mener han: – I lader til at have fundet den perfekte kombination af økonomiske muligheder og et socialt sikkerhedsnet. Den kombination er oplagt. … Til trods for at over en milliard mennesker verden over er løftet ud af fattigdom, og rige er blevet rigere, får flertallet intet ud af globaliseringen, lyder det. … det vigtigste er: Lighed i samfundet. Det er afgørende, lyder det fra Gurría.
Be First to Comment