Genvej til realisering af ønsker

Loven om tiltrækning er god, og vi kan selv speede processen op. – For hvor tit har jeg ikke prøvet at ønske mig noget, og rende panden mod muren… Det er sket mere end én gang skulle jeg hilse og sige! Og jeg har slået armene ud og har opgivet. Jeg har vekslet mellem at have ondt af mig selv og være vred. Jeg har forsøgt at placere skyld for det hos såvel mig selv som andre, og på den måde fjernet mig endnu mere fra realisering af mine ønsker. Men i dag ved jeg, at jeg ALTID har et valg, og at jeg ALTID kan gøre noget. Midlet er ACCEPT af der, hvor jeg er lige nu og her – og ØNSKE om at ændre på situationen. TAKNEMMELIGHED for det jeg allerede har. KÆRLIGHED til mig selv, andre og processen.  ÅBENHED for at gøre noget aktivt for at flytte mig, søge muligheder, hjælp og nye veje. At følge min egen intuition og de instrukser den giver mig. Og ikke mindst at være villig til at JUSTERE og åbne op for nye veje og muligheder, når det ikke går som jeg troede. Og det allervigtigste er at have/skabe en høj VIBRATION; den der “feel good”-følelse af at målet/ønsket er realisérbart, ja nærmest allerede opfyldt.

 

En manifestations-historie

Jeg står foran iskiosken og vil rigtig gerne have den store is. Glad og frejdig peger jeg “den der vil jeg gerne have”… men iskioskmanden siger at den koster 3 kroner, som han skal have først. Jeg har ingen penge med og kan nu vælge at stå og vente på at nogen – måske – kommer og giver mig isen alligevel. Jeg kan vælge at prøve at manipulere ismanden til at give mig en alligevel. Eller jeg kan gå tilbage til huset … væk fra iskiosken … og hente min pung. Det gør jeg.

På vejen møder jeg Petrine, der spørger: “Ville du ikke have en is?” jo siger jeg “Jamen du går væk fra iskiosken? – Vil du have en is, så gå da hen hvor isene er!” Og det lyder jo meget rigtigt, så jeg går med Petrine tilbage – og vi får samme melding af ismanden igen; der skal penge på bordet … Petrine bliver sur, og siger, at det er uretfærdigt, når ismanden har så mange is, og vi ingen har, så burde han dele med os. Petrine bliver og diskuterer retfærdighed med ismanden. Jeg går tilbage til huset efter min pung.

På vejen møder jeg Augusta, hun siger også at jeg går den forkerte vej, at iskiosken og alle de store lækre is er stik modsat den vej jeg går.  Men denne gang fortsætter jeg alligevel hjem for at hente min pung. Desværre opdager jeg at der er ingen penge i pungen, da jeg for tredje gang står ved iskiosken. Petrine står stadig og skændes med ismanden, Augusta sidder trist på trappen og kikker mod himlen mens hun håber på at en løsning skal dukke op.

Jeg tager et fakta-tjek. Jeg har ingen is, jeg vil gerne have is. Ismanden siger, at jeg må få en af hans is, hvis han får penge. Jeg har ingen penge i pungen … hvordan får jeg penge i min pung? Tænke tænke. Jeg ved, at jeg får 10 kroner for at tømme opvaskemaskinen, og at den rent faktisk trænger til at blive tømt. Derfor går jeg hjem – igen – tjener 10’eren og løber tilbage – og så kan jeg vælge at købe en is til mig eller til os alle tre. Kan jeg nyde min is, hvis Petrine står og råber og Augusta sidder med store våde øjne … nej, ikke rigtig, så jeg køber en is til Petrine, Augusta og mig, for jeg ved, at jeg altid kan tjene nogle flere penge, hvis jeg vil have flere is.

Hvis nu jeg havde anlagt samme taktik som Petrine eller Augusta, så havde ingen af os fået is – eller vi skulle have ventet længere på at nogen udefra kom og gav os en. Men i dag fik vi alle is, og jeg tænker at næste gang vi står henne ved iskiosken og Augusta eller Petrine har ekstra penge, så får jeg måske også en is af dem. Eller også gør jeg ikke, men jeg ved stadig at så kan jeg bare selv gøre noget for at få min is.

Og måske tænker ismanden dagen efter: Det er godt nok en ihærdig ung dame, og hun er en god kunde. I dag giver jeg hende en is gratis. Måske anerkender min mor mig for at tømme opvaskemaskinen med et smil og giver 5 kr. ekstra. Måske jeg på vejen frem og tilbage går og nyder turen i spændt forventning om den is jeg snart skal spise … og finder en 10’er på vejen. Måske… Who knows?

Jeg er min egen skaberkraft, og på karma-vis er min overbevisning at alt godt kommer til den, der gør sit bedste for sig selv og andre. Den, der “går vejen” og ikke giver op eller blindt overlader ansvaret til andre/andet. Den der er villig til at dele ud af overskud, når det er tid til det, og er villig til at konsolidere når det er tid til det – som ismanden, der har valgt at tage penge for sine is, så han kan fortsætte med at være ismand i mange år frem, og ikke kun til lageret er tømt.

Min overbevisning er at det er vigtigt at gøre noget aktivt – at tage ansvar – og bonus er, at mens jeg gør det kan jeg glæde mig til min is med ro i maven og tillid til at jeg nærmer mig målet. Og selv hvis ismanden skulle have lukket inden jeg “når i mål”, så har jeg stadig haft glæden hele vejen op til. Og så justerer jeg bare lidt på mit mål i stedet for at opgive – for ismanden åbner sikkert butikken i morgen igen. Eller der åbner en anden butik med endnu bedre is eller…

 

Dagens reflektion:

Har du problemer/ønsker, som du har givet op på, men som stadig ligger og ulmer?

Brænd ikke energi af på at skælde ud, græde eller vente. Gør noget, og gør det med glæde. Giv slip på det du ikke er villig til at “gå vejen” for, og fokuser på det du gerne vil løse/opfylde. Find ud af hvilke skridt kan du tage for at optimere løsning/opfyldelse.

 

PS: Fortsætter du med at “gå vejen” så bliver der sikkert også et tidspunkt hvor din vibration bliver så høj, at målet bliver sekundært – ja næsten ligegyldigt – og det i stedet er rejsen, følelsen og oplevelserne undervejs, der er det vigtigste. Og proportionalt med det, vil det du ønsker dig flyde mere uhindret i din retning, så du ikke behøver “arbejde” for at det kommer til dig, du vil simpelthen begynde at tiltrække det.